Forårsruller med kål
Forårsruller med kål
Ca. 20 små forårsruller
Ingredienser:
- 2 tsk rapsolie
- 1 tsk karry
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk. frisk ingefær, fintrevet
- 400 g champignoner, finthakkede
- 2 spsk. sojasauce
- 400 g hvidkål eller spidskål, fintsnittet
- 2 spsk. fiskesauce
- 50 g forårsløg, snittede
- 75 g rød peberfrugt, finthakket
- 20 plader forårsrulledej, frossen og optøet (ca. 19 x 19 cm)
- 2 spsk. olie
Tilbehør:
- 1 dl sød chilisauce
Sådan gør du:
- Opvarm en sauterpande godt, tilsæt olie og karry. Svits løg, hvidløg og ingefær ved middel varme i ca. 2 minutter.
- Tilføj de hakkede champignoner og sojasauce, og steg ved høj varme i 5-10 minutter, indtil svampene er tørstegte.
- Kom kål og fiskesauce i panden, og steg ved middel varme i ca. 10 minutter, eller indtil kålen er faldet sammen.
- Tilsæt forårsløg og rød peberfrugt de sidste par minutter, og smag fyldet til.
Sådan ruller du forårsrullerne:
- Tag forårsrulledejen ud af pakken og dæk den med et fugtigt viskestykke, så den ikke tørrer ud.
- Læg én plade på bordet med en spids vendt mod dig.
- Placér ca. 2 spsk. fyld midt på dejen og fold den nederste spids ind over fyldet.
- Stram dejen let om fyldet, rul et par gange, fold siderne ind, og rul videre.
- Pensl den sidste spids med lidt vand, så rullen forsegles. Gentag processen med resten af dejen.
Bagning:
- Læg forårsrullerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med olie.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 225°C (traditionel ovn) i ca. 15 minutter. Vend dem efter 10 minutter for en jævn gylden farve.
- Server straks med sød chilisauce.
Velbekomme!
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.