Datacentre
Frem til 2015 var datacentre nærmest ikke-eksisterende i det danske energisystem. En stigende efterspørgsel efter datatrafik og stigende datamængder har imidlertid medført, at flere aktører siden da er begyndt at etablere datacentre i Danmark, og denne udvikling forventes at få en markant betydning for det fremtidige danske elforbrug.
Danmark vurderes at være et attraktivt sted at placere datacentre. Danmark har gode dataforbindelser til resten af verden via internationale datakabler samt et attraktivt forretningsmiljø med få procedurer og et stabilt politisk miljø, som er med til at holde risici forbundet med store investeringer nede.
Hertil har Danmark et velfungerende elmarked med høj forsyningssikkerhed og en høj VE-andel i elforsyningen. Desuden betyder det relativt kølige danske klima reduceret behov for køling af serverbygninger
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.