Etablering og drift af datacentre i skaber nye arbejdspladser og bidrager til den lokale og nationale økonomi. Datacenter industrien har i en opgørelse og analyse fra 2024 konstateret at data­centerindustrien har skabt omkring 5.400 job, fordelt på både drift og byggeri af datacentre. Af disse var ca. 2.500 job knyttet til den daglige drift, mens 2.900 job opstod i forbindelse med opførelse og installation. Hertil kommer indirekte job hos leverandører og underentreprenører samt afledte job skabt gennem forbrug fra ansatte.

Jobprofilerne spænder bredt – fra højt specialiserede IT- og netværksteknikere til projektledere, elektrikere, VVS-installatører, køleteknikere og sikkerhedspersonale. Under opførelsen er der stor efterspørgsel på faglærte håndværkere, entreprenører og logistikfolk, mens driftsfasen kræver kompetencer inden for systemadministration, facility management, overvågning og vedligehold.

Ifølge analyse fra 2025 fra datacenterbranchen forventes industrien at vokse med 160 % frem mod 2028, hvilket vil øge beskæftigelsen til omkring 18.000 job og samtidig løfte BNP-bidraget til 11,4 mia. kr. årligt. Ud over jobskabelse giver datacentre danske virksomheder mulighed for at udvikle og eksportere grøn teknologi og avancerede løsninger til et globalt marked i vækst.

Denne side er printet den 03-03-2026 09.53

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Denne side er printet den 03-03-2026 09.53

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.